ZOOM Festival 2014 – en film- og fotokonkurrence

[jcolumns][vslider name=”zoom1″][jcol/][vslider name=”zoom2″][/jcolumns]

Præsentation af produktioner – film og fotografier –  og overrækkelse af priser fandt sted:

Torsdag den 10. april 2014 : Kulturhuset Kilden i Brøndby, Nygårds Plads 32, 2605 Brøndby

ZOOM Festivalen 2014 danner for syvende år i træk grobund for, at unge talenter fra produktionsskolerne springer ud og dyster inden for fotografi og film.

Otte produktionsskoler fra hele landet, seks dage, 180 elever

I løbet af seks dage fremstiller eleverne fotografier og kortfilm, professionelle dommere vurderer, og der uddeles priser inden for kategorierne:

  • Bedste film, fortælling, fotografering, klip og lyddesign.
  • Bedste billedserie, enkeltbillede, idé og billedredigering.

ZOOM-prisen, for den særlige detalje eller bedrift, der falder uden for kategorierne.

Årets tema: Rejsen

I ugerne efter påske vil man kunne se bidragene til årets Zoom festival her på sitet.

De kreative miljøer

Konkurrencens formål er dels at gøre opmærksom på de kreative miljøer på produktionsskolerne dels at fremme samarbejdet og fællesskabet mellem produktionsskolerne.

Produktionsskolernes målgruppe er unge mellem 16 og 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

Undervisning på et kreativt værksted

Rammerne er radikalt anderledes end det traditionelle skolemiljø, idet eleverne arbejder i værksteder med praktiske opgaver.

På de deltagende produktionsskoler prøver eleverne bl.a. kræfter med mediefagene og forskellige medieprodukter.

Målsætningen er, at eleverne udvikler sig både fagligt, socialt og personligt, så de efter et ophold på produktionsskolen er afklarede om deres videre forløb – enten i en ungdomsuddannelse eller på arbejdsmarkedet.


ZOOM Festival 2014 arrangeres i fællesskab af de deltagende produktionsskoler.

I 2014 deltager Ballerup-Herlev Produktionshøjskole, Produktionsskolen i Hvidovre, Produktionsskolen i Greve og Høje tåstrup, Den Økologiske Produktionskole, Medieskolen i Lyngby, Århus Produktionsskole, K.U.B.A. og Produktionshøjskolen i Brøndby.